Opstartsservice:
Nye ovne har brug for at blive indreguleret, således at de tilpasses det enkelte opstillingssted og den tilsluttede skorsten.
Det er vigtigt at pilleovnens parameterindstilling er justeret korrekt, ellers kan du risikere at få unødig støj, og et større pilleforbrug end nødvendigt og heraf efterfølgende meromkostninger og miljøbelastning.
Ved standard opstartsservice bliver du snarest efter bestilling, kontaktet for nærmere aftale om besøg af teknikeren indenfor ca. 14 dage. Teknikeren vil give ovnen den nødvendige justering og du får en kyndig vejledning og indstilling af pillebrændeovnen, efter dit ønske. Ovnen skal være opsat og monteret, så den er klar når teknikeren kommer.
Efterfølgende vil der også være gratis telefonservice ved evt. spørgsmål der måtte være.
Så sikrer vi at du som kunde får en god startoplevelse, samt bliver fortrolig med pilleovnen.
Årlig service:
Alle træpilleovne har behov for et årligt hovedeftersyn.
Et sådant eftersyn omfatter f.eks. grundig rensning af røgsuger, ventilator, varmeveksler, luftindsugningsrør, skjulte askekamre samt indvendige hede flader i ovnen.
Der kalibreres samtidig parameterindstillinger i computersystemet med autorisation fra Extraflame i Italien og disse optimeres hvis nødvendigt.
For at sikre autorisationen er teknikeren på kursus en gang om året i Italien.
Dermed sikres den høje kvalitet af service.
Ved service klæbes et mærkat ved pilleovnens magasin, hvor du kan se, hvornår næste service er påkrævet. På mærkaten står også telefonnummeret på serviceteknikeren, så du nemt kan kontakte ham, hvis du skulle have spørgsmål. Det er især vigtigt at holde ovnens ydelse og fyringsøkonomi i orden og miljøbelastningen på et minimum.
En serviceaftale dækker ikke et akut udkald ved nedbrud. Der faktureres efter time og kilometer-takst.